Rengøring af ovn (ovnrum, bageplader, bageriste og glas)
Når det gælder rengøring af ovn, kan det godt være lidt af et arbejde at få ovnrummet, bageplader, glasset i ovndøren og bageriste skinnende rende. Ovens dele bliver nemlig hurtigt beskidte, fedtede og ulækre, og det er ikke altid man når at få renset ovnen inden den bruges igen.
Sådan gør du ovnen skinnende ren
Faktisk skal du kun bruge brun sæbe, opvaskemiddel og vand for at gøre din ovn ren. Hvis du har en pyrolyseovn kan du gøre rent uden nogen af delene.
Rengøring af ovnens bradepander og overflader med glat emalje
- Smør et godt lag brun sæbe på alle emaljeoverfladerne og sæt dem i ovnen ved 100 grader.
- Når sæben begynder at boble op, skal du slukke ovnen.
- Når overfladerne er kølet af, vasker du dem med rent, varmt vand
Rengøring af ovnens glas
- Tag ruden af, hvis det er muligt
- Opløs almindeligt, flydende opvaskemiddel på en klud og læg det over glasset i en halv time
- Bagefter kan du tørre glasset af med en ren, fugtig klud
NB! Brug aldrig slibende rengøringsmidler på glas!
Rengøring af ovnens bageriste
Bageristen kan vaskes i opvaskemaskinen. Hvis det ikke er nok kan du prøve følgende:
- Smør risten ind i brun sæbe og læg den i en pose i en halv time.
- Vask den ren med rent, varmt vand.
- Hvis der er sidder fastbrændt snavs, kan du skrubbe bageristen ren med en stålsvamp eller skuresvamp.
Bemærk! Rådene gælder ikke selvrensende ovne, ovne med selvrensensende emalje (emalje, der har en ru overflade) og pyrolyseovne!
Kilde: Tænk
Rengøring af vaskemaskine og opvaskemaskine
Du kan også læse mere om, hvordan du gør dine andre hvidevarer rene, og det har mange fordele at sørge for at vedligeholde dem:
- Du forlænger deres levetid
- Jo længere dine hvidevarer holder, jo bedre er det for miljøet
- Korrekt vedligehold kan spare på energiforbruget – og dermed også på pengepungen