Hvor tit afkalker du din vaskemaskine? Det giver god mening at gøre det. Når du afkalker vaskemaskinen, holder den længere og bruger mindre energi. Men hvordan gør man egentlig?
I den brugsvejledning, du har fået med vaskemaskinen, kan du læse producentens anbefalinger i forhold til afkalkning af din maskine. Men du kan købe afkalkningsmiddel i supermarkeder og hos eksempelvis Matas.
Afkalk vaskemaskinen med citronsyre
Citronsyre er effektivt til at afkalke en vaskemaskine, blandt andet varmelegement og andre dele. Det anbefales kun til maskiner med rustfri tromle/dele.
Når du afkalker med citronsyre, skal du:
- Hælde ca. 250 g citronsyre ind i tromlen på en tom vaskemaskine.
- Køre et 60 graders program uden forvask
- Rense filteret
Herefter er maskinen klar til brug igen.
NB! Følg altid anvisninger på pakken.
Afkalker du vaskemaskinen med afkalkningsmiddel?
I supermarkeder og hos materialister kan du få afkalkningmiddel til din vaskemaskine. Det fås enten i pulverform eller som tabs.
Oftest skal du:
- Hælde afkalkningsmidlet i sæbeskuffen eller komme det direkte ind i tromlen.
- Køre et program på 60-90 grader uden tøj i maskinen og uden forvask.
- Afslutningsvis køre du en vask på høj temperatur, fx 90 grader uden tøj i maskinen
Herefter kan du bruge den som normalt.
Du kan læse på pakken, hvor meget afkalkningsmiddel du skal bruge.
Hvor tit skal man afkalke sin vaskemaskine?
Hvis du vil holde din vaskemaskine fri for kalk, er det bedst at afkalke din vaskemaskine 1-2 gange om året. Hvis du bor i et område med meget kalk i vandet, kan det være nødvendigt at afkalke den oftere.
>> Læs flere tips til at vedligeholde dine hårde hvidevarer her <<