Når vaskemaskinen pludselig begynder at lave lyde, så er det et tegn på, at noget er galt. Uanset om det er en hylende lyd, bankelyd eller rumlen, så bør du undersøge, hvad lyden skyldes.

Vi har lavet en oversigt til dig, som viser, hvordan du løser problemet.

Mange af tingene kan du klare selv, så dem kan du starte med at forsøge dig med. Enkelte ting kan kræve udskiftning af en reservedel. Her er du naturligvis velkommen til at kontakte os, så sørger vi for, at din vaskemaskine bliver repareret, så du kan få glæde af den i mange år endnu. Ofte er det langt mere økonomisk og bæredygtigt at reparere din nuværende vaskemaskine end at købe en ny.

Derfor larmer din vaskemaskine

Placering

Sørg for, at vaskemaskinen ikke står for tæt op af for eksempel en væg.

Underlaget

Vaskemaskinen skal altid stå på et fast, plant underlag for at fungere problemfrit og uden larm. Du bør også tjekke, om det er underlaget, maskinen står på, der skaber lyden.

Er den rigtigt installeret

Tjek at maskinen er installeret rigtigt, for eksempel at der ikke er løse skruer, eller en ledning der ikke er fæstnet rigtigt. Det kan nogle gange medføre en raslende eller bankende lyd, når maskinen kører.

Trevlesi eller fremmedlegeme

Tjek om trevlesien er tilstoppet og sørg for, at den bliver renset.

Tjek også, om der skulle være et fremmedlegeme i pumpehuset eller i vaskemaskinen, der kan larme, når den kører.

Forkert opfyldning af vaskemaskinen

Hvis vaskemaskinen er overfyldt eller underfyldt, kan der komme uligevægt i maskinen. Det ses fx hvis sengelinned klumper sig sammen til en bylt. Eller hvis man kun har nogle få dele i vaskemaskinen, så den ikke kører optimalt.

Tromlelejer

Hvis et tromleleje er defekt, vil du høre en bankende, rumlende eller metallisk lyd. Du kan selv prøve, om du kan fremkalde lyden ved at dreje på tromlen med hånden. Hvis du hører lyden, når du drejer tromlen, er det sandsynligvis tromlejerne, der skal udskiftes.

Hvis det er tromlelejerne, kan det også medføre olie- eller rustpletter på tøjet.

Støddæmpere

Hvis du kan høre en bankende lyd, kan det også være støddæmperne – eller friktionsdæmperne som de også kaldes – der er defekte. Støddæmperne dæmper vibrationerne fra vaskekarret, men hvis de er gået, vil du høre larm fra vaskemaskinen, når den kører

Få hjælp til at reparere din vaskemaskine

Hvis du vil have hjælp til at reparere din vaskemaskine, så den ikke længere larmer, så ring fra 8-22 alle ugens dage på 22 23 68 08. Vi dækker næsten hele Sjælland og er nogle af de billigste og hurtigste på markedet.